Drømmestart i EuropEAN LEAGUE

Drømmestart i EuropEAN LEAGUE

Tirsdag den 29. september 2026 bliver en dato, der vil blive husket i TTH Holstebro. Efter mange års fravær var klubben tilbage i et europæisk gruppespil – og comebacket kunne næsten ikke være blevet bedre.

TTH Holstebro leverede en stærk udebanekamp mod Karvina og åbnede European League med en overbevisende 23-33-sejr.

For flere spillere i TTH-truppen var tirsdagens kamp den første oplevelse på den europæiske scene. Derfor var der både stor spænding og glæde, da holdet løb på banen i Tjekkiet.

Joachim Lyng Als fik æren af at score TTH Holstebros og herfra udviklede første halvleg sig til en kamp, hvor TTH Holstebro producerede masser af muligheder.

Der blev dog også brændt flere store chancer, og efter 16 minutter var TTH kun foran 9-8.

I den anden ende stod Gustavo Capdeville til gengæld en fremragende første halvleg. Med flere store redninger var han en væsentlig årsag til, at Karvina blev holdt på blot 11 scoringer inden pausen.

Samtidig kom Jóhannes Andrason ind og leverede et flot indhop med tre hurtige scoringer.

TTH Holstebro trak afgørende fra

Efter pausen begyndte TTH Holstebro for alvor at skabe afstand. Efter 35 minutter stod der 20-15 til TTH, og med flot angrebsspil, hårdt arbejde for hinanden og en stærk defensiv fortsatte gæsterne med at øge føringen.

Efter 45 minutter var afstanden vokset til otte mål, og TTH fortsatte ufortrødent.

Bag det hele stod en storspillende Gustavo Capdeville. TTH-keeperen sluttede kampen med en imponerende redningsprocent på 41 procent og satte dermed et markant aftryk på den europæiske premiere.

Da de 60 minutter var spillet, kunne hele TTH-truppen juble over en 33-23-sejr. Ti mål. To point. Og den perfekte start på European League.

Europæisk debut til de lokale talenter

Aftenen blev også helt særlig for tre af klubbens lokale talenter. Emil Hansen, Niels Povlsgaard og Lucas Amby fik alle deres debut på den europæiske scene. Emil Hansen satte samtidig et stort aftryk på kampen med fem scoringer og kunne efterfølgende glæde sig over en stærk TTH-præstation:

– Vi står rigtig godt defensivt, og Gustavo kommer med mange store redninger. Samtidig spiller vi os frem til rigtig mange chancer, så det var en virkelig god kamp. Nu glæder vi os til på tirsdag mod Benfica, og der har vi brug for alle mand i arenaen, siger Emil Hansen.

William Aar var eneste spiller, der ikke kom på banen. Han pådrog sig en skade ved mandagens træning og var derfor ikke kampklar til opgøret.

Nu skal Europa tilbage til Gråkjær Arena

Den europæiske premiere kunne næsten ikke være skrevet bedre. Men allerede på tirsdag venter endnu en stor europæisk aften.

Her kommer Benfica til Holstebro, når TTH Holstebro spiller sin første europæiske hjemmekamp efter seks års fravær. Nu har TTH Holstebro brug for hele byen i ryggen. Gråkjær Arena skal kunne mærke, at de europæiske aftener er tilbage i Holstebro!

Få fat i billetterne til kampen her: tth.eventii.dk

personlig sponsor