24.03.2025

10-måls sejr og magisk aften i Gråkjær Arena

TTH Holstebro leverede underholdning, fight og en storsejr over KIF Kolding foran mere end 2.000 tilskuere.

Der var lagt op til en stor aften i Gråkjær Arena, og det blev præcis dét! Med topunderholdning på og uden for banen blev det en håndboldoplevelse i topklasse, hvor TTH Holstebro tog en vigtig 37-27 sejr over KIF Kolding.

Holstebro Show- og Danseforening satte gang i festen med et stærkt danseindslag, mens TTH Dragons og de mere end 2.000 fremmødte fans sørgede for en god stemning på lægterne.

Selvom kampen startede ujævnt for hjemmeholdet, fik TTH Holstebro stabiliseret spillet og gik til pause med føringen. I anden halvleg satte holdet for alvor trumf på og kørte gæsterne over med en solid defensiv og stærkt angrebsspil.

Man of the Match blev Frank Mikkelsen, som efter kampen hyldede både fans og holdkammerater:
- Tak for en fantastisk aften i Holstebro! Det er aftener som disse, der gør, jeg elsker håndbold. Og med sådan et forsvar i anden halvleg, så gjorde de det nemt for mig. 

En perfekt start på en vigtig periode i jagten på slutspillet – tak til alle, der var med til at skabe en dejlig aften i Gråkjær Arena!

Personlig sponsor for Frank Mikkelsen er Vognmand Skræddergaard: 

Forrige Næste