14.11.2022

2 kroner og 2 point er målet mod Nordsjælland!

Fredag den 25. november er der fri entré, når vi afholder 2 krone kamp mod Nordsjælland Håndbold. Så kom i Gråkjær Arena! Mærk stemningen og støt samtidig klubbens talent- og elitearbejde.

Af Nanna Gantriis - Foto: Photo Overlund

Der er ekstra god grund til at komme i hallen fredag den 25. november.

Vi afholder 2 krone kamp, hvilket betyder at du kan se ligahåndbold helt gratis OG samtidig støtte klubbens talent- og elitearbejde.

En række af klubbens sponsorer betaler 2 kroner pr. tilskuer til dagens kamp. Så jo flere vi bliver i Gråkjær; jo flere penge bliver der samlet ind til klubbens arbejde.

Udover gratis entré til alle tilskuere, sørger dagens matchpartner Dagbladet Holstebro Struer for boldkast-konkurrence i pausen. Her kan du vinde præmier for 12.000 kr.

Så tag dine venner, familie, naboer og bekendte med i Gråkjær Arena og vær med til at skabe en god klubaften!

Dette sker til TTH # Nordsjælland Håndbold, fredag 25. november

  • Dagbladet Holstebro Struer giver sandwich og sodavand til de første 800 tilskuere
  • Der er desuden gratis popcorn til børnene
  • Erwin Lyskjær spiller i foyeren før kampen. Der kan købes forfriskninger i baren fra klokken 16.30
  • Dagbladet afholder boldkastkonkurrence i pausen. Præmier for en værdi á 12.000 kr.
  • Kom i hvidt! Vi udtrækker dagens TTH-fan blandt alle de tilskuere, der er klædt i hvidt

Kampen mellem TTH og Nordsjælland Håndbold fløjtes i gang fredag den 25. november klokken 18.00. Hent dine billetter ved at klikke her.

Matchpartner er Dagbladet Holstebro Struer

Forrige Næste