Af Nanna Gantriis
Året slutter med et vaskeægte lokalopgør, når vi møder Lemvig-Thyborøn Håndbold i årets sidste kamp søndag den 17. december.
De to hold har spillet mange drabelige kampe i løbet af årene, og stemningen er altid helt i top, når Lemvig-Thyborøn gæster Gråkjær Arena.
Så tag familien og vennerne i hånden, og oplev et ægte lokalbrag. Vi vil gøre alt for at sikre vores fans en tidlig julegave i form af to point.
Jysk Energi er matchpartner og deler popcorn til alle børn, der kommer i hallen denne søndag.
Bemærk: Grundet finalen ved EM i kvindehåndbold er kampen flyttet fra klokken 17.00 til 13.45.