Af Nanna Gantriis
Når TTH-mandskabet løber på banen mod Skjern torsdag aften bliver det Arnór Atlasons første lokalderby på hjemmebane.
Kampen, der med et glimt i øjet kaldes for Vestjyllands El Clásico, er et af sæsonens højdepunkter for begge hold, og der er altid masser af tænding - både på og uden for banen.
- ’Husk at slå Skjern’ Det var det første, folk sagde til mig, da jeg startede i Holstebro, fortæller Arnór Atlason, da snakken falder på lokalbraget.
Ingen lette kampe mod Skjern
Netop at slå Skjern gjorde islændingen i sæsonens første opgør. På udebane tilbage i oktober efter en tæt kamp.
Nu skal hans tropper forsøge at gentage succesen - denne gang på hjemmebane i Gråkjær Arena.
- Jeg kunne mærke sidste gang, hvor meget glæde det gav at få to point mod Skjern. Så jeg glæder mig voldsomt til vi skal mødes igen i morgen aften, siger cheftræneren og understreger, at hans hold går til opgaven med stor seriøsitet:
- Vi skal kæmpe og knokle, som vi gjorde det mod Kolding i weekenden, for der er ingen lette kampe mod Skjern - eller i den danske liga i det hele taget. Jeg håber, folk vil give den ekstra gas på lægterne, så vi kan vise, hvem der er på hjemmebane, slutter Atlason.
Du kan fortsat nå at komme med til torsdagens lokalbrag. Køb din billet ved at klikke her.
Personlig sponsor for Arnór Atlason er