Foto: TTH Holstebro
Kampen var intens og præget af højt tempo. TTH Holstebro viste fra første fløjt stor styrke og gik til pause med en smal føring.
Desværre blev der i anden halvleg brændt for mange store chancer, og det lod hjemmeholdet GOG tage over i slutfasen.
Cheftræner Arnór Atlason:
- Vi havde mulighederne for både at få point og tage sejren, men brændte for meget efter pausen. Da tingene skulle afgøres, var GOG bare skarpere end os, og derfor tager vi tomhændede hjem.
- Jeg har sagt til drengene, at de skal være stolte af præstationen, men utroligt skuffede over resultatet. Nu skal vi have fokus på at forvandle de gode præstationer til point, fortæller cheftræneren.
Optimisme trods nederlag
Selvom resultatet ikke gik TTH's vej, var der mange positive elementer. Holdet producerede mange chancer, Rasmus Henriksen leverede en flot indsats i målet og William Aar blev topscorer med 7 mål.
Vi retter nu fokus mod næste kamp, hvor endnu en stærk præstation skal leveres.
Personlig sponsor for Arnór Atlason