13.09.2023

Atlason: 'Slet ikke godt nok i 2. halvleg'

Arnór Atlason var skuffet over den 2. halvleg, holdet leverede mod Bjerringbro-Silkeborg.

Af Nanna Gantriis - Foto: Louise Boo

TTH-mandskabet spillede to forskellige halvlege i kampen mod Bjerringbro-Silkeborg onsdag aften.

Og desværre var det 2. halvlegen, der endte med at efterlade det største aftryk hos cheftræner Arnór Atlason:

- Vi spiller rigtig fint i 1. halvleg og har godt styr på det i både forsvaret og angrebet. Men det vi leverer i 2. halvleg er slet ikke godt nok, sagde Atlason efter kampen.

- Vores bundniveau er langt fra godt nok, og det skal vi have hævet. Det gælder os alle sammen - både os udenfor banen og dem inde på banen, lyder det fra cheftræneren.

Næste opgave venter på søndag, når de danske mestre fra GOG gæster Gråkjær Arena. Og der skal ske forbedringer i forhold til onsdagens 2. halvleg slår Arnór Atlason fast.

- Vi bliver straffet, hvis vi spiller, som vi gjorde de sidste 30 minutter. Men omvendt fik vi også vist i 1. halvleg, at vi godt kan være med, hvis vi spiller på vores bedste niveau.

Personlig sponsor for Arnór Atlason er

Forrige Næste