17.09.2024

Bjerre før BSH: Stemningen bliver ganget med fem

På torsdag spiller TTH Holstebro igen hjemmekamp i Gråkjær Arena, og denne gang hedder modstanderen BSH, som kommer med OL-guldvinder Rasmus Lauge i spidsen.

Foto: Photo Overlund

Torsdag aften venter endnu en intens kamp for TTH Holstebro, når BSH kommer på besøg i Gråkjær Arena. Forventningerne til både stemningen og opgøret er høje, og Frederik Bjerre ser frem til at spille foran et vildt hjemmepublikum:

- Jeg er sikker på, at publikum kan se frem til en ny spændende kamp i vores fantastiske Gråkjær Arena. Den stemning og energi, der har været til sæsonens to første hjemmekampe, har været af høj klasse," siger Frederik Bjerre.

Han forventer, at det kun bliver endnu vildere til torsdagens kamp:

- Den stemning tror jeg bliver ganget med fem torsdag aften. Vores opgør mod BSH er altid store kampe, og med god opbakning på lægterne vil vi jagte en sejr," afslutter han.

Sørg for at komme i hvidt og vær med til at skabe en fantastisk stemning, når kampen fløjtes i gang kl. 20.00.

Personlig sponsor for Frederik Bjerre

Forrige Næste