Af Nanna Gantriis - Foto: Ole Mortensen
TTH-spillerne samledes og jublede på halgulvet i Silkeborg efter en flot sejr på 29-26. Og især én mand fik store roser af holdkammeraterne
Josip Cavar var nemlig kølig og reddede fem af BSHs sidste otte skud, hvilket var med til at sikre sejren og de to point.
- Jeg har set hvordan Sander har gjort det godt i de seneste par kampe, så derfor var det naturligvis dejligt, at jeg kunne bidrage til sejren i dag, siger Josip Cavar efter kampen.
Kærlighedserklæring til det nye forsvar
Den karismatiske målvogter var dog hurtigt til at sende roserne videre til sine holdkammerater:
- Jeg synes at angrebet og især Nikolaj Markussen og Emil Jensen skal have ros for at bringe os tilbage i kampen. Og så havde jeg et rigtig godt forsvar foran mig, som gav mig nogle gode arbejdsbetingelser, siger målvogteren og slutter med et smil:
- Jeg elsker virkelig det forsvar, vi har fået bygget op. Der er fight og der er muskler. Jeg vil i hvert fald nødig løbe ind til Dan, Smed og de andre gutter i det forvar.
Næste opgave for Josip Cavar og holdkammeraterne er næste lørdag, hvor de danske mestre fra GOG kommer på besøg. Vi holder familiedag i Gråkjær Arena og du kan bestille din billet allerede nu ved at klikke her.
Personlig sponsor for Josip Cavar er