Af Nanna Gantriis - Foto: Photo Overlund
Nikolaj Markussen var nærmest ustoppelig i søndagens kamp, og med ni mål og fire assists stryger venstrebacken direkte ind på Rundens Hold - i øvrigt med rundens højeste MEP-score på imponerende 7,42.
Rasmus Kier var også godt kørende i søndagens kamp: Seks mål på seks forsøg, giver Kier en plads på Rundens Hold for anden gang i denne sæson.
Foruden Markussen og Kier fandt den kommende TTH’er Frederik Bjerre ligeledes vej til Rundens Hold efter en flot præstation på venstre fløj.
Personlig sponsor for Rasmus Kier og Nikolaj Markussen er Hvide Sande Bryghus og ID Identity.
Kom til 2 kroner kamp og støt talent- og elitearbejdet
Næste hjemmekamp er fredag den 25. november, når vi holder 2 krone kamp mod Nordsjælland Håndbold.
Dagbladet Holstebro Struer giver fri entré og samtidig er du med til at støtte talent- og elitearbejdet i klubben. For hver tilskuer giver udvalgte sponsorer 2 kroner til klubkassen, så skynd dig at hente dine fribilletter ved at klikke her.