Af Nanna Gantriis - Foto: Louise Boo
Efter mange store EM-oplevelser i både München og Køln med det islandske landshold, har Arnór Atlason nu fokus rettet mod TTH og holdets første modstander: KIF Kolding.
- For mig har EM været stort og spændende. Lige nu er vi skuffet over, at vi ikke nåede målet om deltagelse i OL-kvalifikationen, men jeg er stolt over at være tilbage omkring landsholdet og repræsentere mit land.
TTH-video blev taget med til EM-lejren
Efter Island spillede sin sidste EM-kamp onsdag, tog Atlason direkte til Verl i Tyskland, hvor TTH-mandskabet i dag og i morgen spiller to sidste træningskampe mod Bundesligaholdene Vfl Gummersbach og TBV Lemgo.
- Jeg har haft næsten to dage alene, som jeg har brugt på masser af TTH-forberedelser og videoarbejde, fortæller Arnór Atlason, der fra den islandske EM-lejr har haft daglig kontakt med Søren Hansen hjemme i Holstebro.
- Vi har haft daglig kontakt og jeg har set holdets træningskampe og flere træninger. Så jeg er velinformeret og opdateret på håndbolddelen.
Atlason: Dejligt med gensyn til Porup og Meklenborg
Islændingens megen forberedelse peger frem mod én ting: Årets første ligakamp mod KIF Kolding næste lørdag.
- Jeg ser frem til at få finpudset vores forsvars- og angrebsspil, og jeg ser virkelig frem til at se både Jonas Porup og Johan Meklenborg igen. De har begge været med i stort set det hele i januar, så nu handler det om at få dem integreret på holdet. Det tager nok lidt tid, men det dejlig at have dem til rådighed igen, siger Arnor Atlason.
Atlason må i weekendens træningskampe desværre se bort fra Miha Zvizej og Thomas Boilesen grundet sygdom.
Personlig sponsor for Arnór Atlason er