Af Nanna Gantriis - Foto: Photo Overlund
Det var ikke svært at se, hvilket mandskab, der var henholdsvis vinder og taber i søndagens kamp mellem TTH Holstebro og Skanderborg Aarhus.
- Det var en stor forløsning for os alle at tage de to point. Sæsonens første to point vel at mærke, fortalte Frederik Tilsted, der med seks scoringer fik en central rolle i TTH-angrebet.
For Tilsted og holdkammeraterne er fokus dog allerede rettet mod et nyt mål: Udebanekampen mod Lemvig-Thyborøn Håndbold onsdag aften. Et lokalopgør, der er kendetegnet ved tætte kampe, masser af muskelkraft og et inderligt ønske om at vinde fra begge mandskaber.
- Vores respekt for Lemvig er lige så stor, som den altid er. Det ændrer søndagens sejr ikke noget på, siger Tilsted og fortsætter:
- Men det er klart, at vi kan dyrke nogle af de succeshistorier, vi fik mod SAH. Det giver en motivation og smag på mere, når man nu er kommet på pointtavlen, slutter playmakeren med et smil.
Der er i skrivende stund otte pladser tilbage i vores fanbus til Lemvig onsdag aften. Skal du med? Så køb din billet ved at klikke her
Kampen mod Lemvig-Thyborøn Håndbold fløjtes i gang onsdag aften klokken 18.30.
Personlig sponsor for Frederik Tilsted er