24.04.2023

Gråkjær Arena skal stå 'sammen om hvid'

Budskabet er klart: Kom i hvid, og vis din støtte til TTH, når holdet spiller mod 'De Røde' fra Lemvig-Thyborøn Håndbold

Af Nanna Gantriis

Gråkjær Arena skal klædes i hvidt, når TTH Holstebro onsdag den 3. maj møder Lemvig-Thyborøn i kampen om afgørende point i kvalifikationsspillet.

Morten Damgaard: 'Find det hvide tøj frem'

Derfor opfordrer fankoordinator Morten Damgaard og resten af TTH til, at man ifører sig hvidt tøj til kampen næste onsdag:

- Vi vil i fællesskab gøre Gråkjær Arena hvid, så vi kan skabe en fed atmosfære mod Lemvig-Thyborøn. Vi ved alle, at en fyldt Gråkjær Arena kan noget helt specielt, og det er denne stemning, vi jagter næste onsdag.

Så find den hvide T-shirt, den hvide skjorte eller det stribede halstørklæde frem og støt TTH onsdag den 3. maj mod Lemvig-Thyborøn Håndbold.

Forrige Næste