02.05.2023

Halldór inden lokalbrag: En meget vigtig kamp, og en meget spændende kamp

Der er lagt op til en hvid fest i Gråkjær Arena, når TTH-mandskabet onsdag tager imod naboerne fra Lemvig-Thyborøn Håndbold. Og for Halldór Sigfússon handler det om at få landsholdspausens gode træninger med ind på banen i morgen.

Af Nanna Gantriis - Foto: Photo Overlund

Onsdag aften ruller bolden igen i HTH Herreligaen efter en uges landsholdspause. I Gråkjær Arena er der dømt lokalbrag mellem TTH Holstebro og Lemvig-Thyborøn Håndbold.

De hvidblusede kan med en sejr onsdag aften sikre næste sæsons ligaplads, mens ”De Røde” kæmper for at undgå den sidsteplads, der vil sende holdet ud i playoffkampe.

Der er med andre ord alt at vinde for begge hold i morgendagens kamp.

- Det er en meget vigtig kamp, og ikke mindst en meget spændende kamp, der venter i morgen, siger Halldór Sigfússson dagen før dagen.

- Vi har noget, vi gerne vil revanchere fra sidste hjemmekamp, og vigtigst af alt vil vi gerne vise tilskuerne, at vi sætter pris på deres opbakning, lyder det fra islændingen, der kan berette om gode træninger i landsholdspausen:

- Vi har haft en god forberedelse op til denne kamp. I morgen skal vi vise det på banen.

SAMMEN OM HVID i morgen
Til onsdagens kamp står vi sammen om hvid! Kom derfor i hvid og støt holdet på lægterne. I samme anledning har vi lavet en Limited Edition ’SAMMEN OM HVID’ T-shirt som kan købes for kun 100 kr. ved at klikke her.

Personlig sponsor for Halldór Sigfússon er

Forrige Næste