16.11.2022

Hansen: 'Flot 2. halvleg, men...'

Det var med blandede følelser, at Søren Hansen evaluerede den tætte kamp mod KIF Kolding.

Af Nanna Gantriis - Foto: Photo Overlund

- Det er bare vildt ærgerligt, indledte cheftræneren kort efter kampen var fløjtet af.

- Vi spiller klart bedre i 2. halvleg, hvor vi står rigtig godt i forsvaret. Chancen for at tage point er der til sidst, men griber den ikke. Vi mangler den sidste kynisme, lød det fra Hansen.

Marginalen Cavar

Mange marginaler blev fordelt blandt de to hold i aftenens kamp. En af marginalerne var en 198 centimeter høj svensker med en redningsprocent på 53 og tre strafferedninger.

Efter at have været bagud med fire mål ved pausen valgte Søren Hansen at sætte Josip Cavar på mål. Et valg som cheftræneren ikke fortrød efter kampen:

- Det var en fremragende præstation, vi så fra Josip i dag. Jeg glædes over, at vores målmænd kan komplimentere hinanden på denne måde, og jeg glædes over, at Josip kommer ind og får en god kamp sammen med forsvaret i dag. Derfor ærgrer det os også lige nu, at vi ikke fik valuta for dette gode element i kampen.

Ribe-Esbjerg og Nordsjælland venter

De kommende dage skal Kolding-kampen evalueres, inden fokus rettes mod tirsdagens udebanekamp mod Ribe-Esbjerg.

Næste hjemmekamp er fredag den 25. november, når vi arrangerer 2 kroner kamp mod Nordsjælland Håndbold.
Dagbladet Holstebro Struer har sørget for fri adgang til alle tilskuere, så skynd dig at bestille dine fribilletter ved at klikke her.

Personlig sponsor for Søren Hansen er 

Forrige Næste