06.06.2023

Jonas Porup ude med længerevarende skade

En skade i skulderen kommer desværre til at holde Jonas Porup væk fra håndboldbanen i en længere periode.

Af Nanna Gantriis - Foto: Photo Overlund

Skaden skete under en håndboldtræning i forrige uge, og i dag fik Jonas Porup så foretaget en række indledende undersøgelser.

Desværre bekræftede undersøgelserne det, som klubbens sundhedsstab havde frygtet: En længerevarende skade.

- Fordi vi kun er i det indledende stadie af undersøgelserne, kender vi ikke det helt præcise omgang af Jonas’ skade endnu, fortæller Morten Graversen fra Struer Fysioterapi, som er en del af klubbens sundhedsstab.

- På nuværende tidspunkt forventer vi i omegnen af seks måneder. Naturligvis håber vi på, at skaden ikke så slem, så vi ikke skal vente alt for længe med at få Jonas tilbage igen. Men som sagt skal vi i løbet af den kommende tid have foretaget en række yderligere undersøgelser, der kan bekræfte skadens fulde omfang.

Forrige Næste