Af Nanna Gantriis
Efternavnet ’Damgaard’ har en helt speciel klang, når man taler om Tvis Håndbold og TTH Holstebro. Og nu er et nyt kapitel klar til at blive skrevet i historien om Damgaard-familien fra Tvis i den hvide håndboldtrøje.
23-årige Thomas Damgaard skifter nemlig til TTH Holstebro fra sommeren 2023 og tre år frem. Et skifte, han godt mener, man kan kalde ”hjem” til Holstebro.
- Det er ikke helt forkert. TTH har rødder i Tvis, og det er jo dér, jeg kommer fra. Jeg har haft alle mine børne-og ungdomsår her, og jeg har siddet i hallen og heppet på TTH-mandskabet, siden jeg var helt lille. Først i Idrætscenter Vest og senere i Gråkjær Arena, udtaler Thomas Damgaard.
Det er dog ikke kun det særlige bånd til Tvis og Holstebro der gør, at playmakeren har valgt at sætte sin underskrift i netop TTH Holstebro:
- Det er først og fremmest fordi klubben matcher mine sportslige ambitioner. Jeg ser stadig TTH Holstebro som en af topklubberne i Danmark, og jeg vil gerne bidrage til, at holdet får succes i de kommende sæsoner.
Søren Hansen: ’En ligaprofil med stort potentiale’
TTH-træner Søren Hansen glæder sig til at få Damgaard på holdkortet til den kommende sæson.
- Thomas er en ung, spændende spiller med et stort drive og god energi. Han har udviklet sig rigtig meget i Lemvig-Thyborøn Håndbold, og er i dag en af holdets bærende spillere. Han er dygtig i sit mand-mand-spil, og så skaber han gode rum til sine holdkammerater, siger Søren Hansen og fortsætter:
- Når vi har så dygtig en lokal spiller som Thomas, så glæder det os, at vi kan få ham tilbage til klubben og udvikle ham yderligere. Det arbejde ser jeg frem til at vi, sammen med Thomas, skal udføre de kommende sæsoner.
Personlig sponsor for Thomas Damgaard bliver