Af Nanna Gantriis - Foto: Photo Overlund
Jacob Hessellund har både været rejseguide, mentor, taktisk træner og straffekastskytte på U23-mandskabet, siden han i juli blev ansat som talentansvarlig i TTH Ungdom.
Efter mere end 10 år som professionel i ind- og udland valgte Jacob i sommers at lægge håndboldskoene på hylden og dedikere sig fuldt ud til jobbet som træner:
- Jeg nyder at være med til at se de unge mennesker lykkes og være med til at udvikle dem både som håndboldspillere og som mennesker, udtaler Jacob Hessellund.
Nye initiativer og gamle håndboldsko tages i brug
Det er dog ikke kun de unge talenter, Jacob har haft travlt med at udvikle. Den nye talentansvarlig har også sat diverse nye initiativer i søen - senest en nytårscamp for områdets U13 og U15-spillere og en tur til EM i Hamborg for klubbens ungdomsspillere. Derfor sætter Hessellund også pris på hæderen som Månedens TTH-profil:
- Det er dejligt at folk lægger mærke til og synes om de ting, man sætter i gang.
Og så må vi tilbage til det med, at Hessellund havde lagt håndboldskoene på hylden…
For skoene lå nemlig ikke længere væk, end at den tidligere venstrefløj kunne finde dem frem igen, og via et par straffescoringer være med til at sikre en sejr og rækkens 3. plads sammen med U23-mandskabet fredag aften.
Månedens TTH-profil præsenteres i samarbejde med