07.11.2024

Månedens TTH-profil: William Aar markerer sig som nøglespiller

Oktober måneds TTH-profil er norske William Aar, der med sit imponerende comeback allerede har markeret sig som en nøglespiller hos TTH Holstebro.

Efter en opstartsperiode præget af skadet har William arbejdet sig tilbage i stærk form, hvor han nu præsterer på højt niveau både offensivt og defensivt. Allerede nu har han rundet de første 60+ mål i TTH-trøjen.

Han har været afgørende for holdets succes, og hans præstationer på banen har ikke kun sikret ham anerkendelse i klubben, men også en udtagelse til det norske landshold, som han i øjeblikket er samlet med.

Med denne stærke indsats før landsholdspausen indtager TTH Holstebro en femteplads i herreligaen – en position, der giver holdet et solidt fundament at bygge videre på efter landsholdspausen:

- Jeg er glad for, at jeg lige præcis nåede at blive klar til sæsonstarten efter at have misset opstarten. Det betyder meget for mig at kunne bidrage til holdet og mærke den opbakning, vi får fra fansene i Gråkjær Arena, fortæller William.

Månedens TTH-profil præsenteres i samarbejde med:

Forrige Næste