28.09.2023

Matchvinder Heieren: 'Fed aften i Gråkjær Arena'

Sander Heieren var blandt hovedpersonerne, da TTH-mandskabet vandt overbevisende over KIF Kolding i en flot hjemmebanekulisse.

Af Nanna Gantriis - Foto: Photo Overlund

Havde der været tale om en film, havde han uden tvivl besat en af hovedrollerne.

Sander Heieren var en stærk sidste skanse i målet mod KIF Kolding, og nordmandens mange redninger var med til at sætte ild til Gråkjær Arena.

- Det var en mega fed aften. Vi spillede som et hold, og vi spillede godt, sagde Heieren efter kampen.

Efter 45 minutters spil stod den norske keeper med en redningsprocent på imponerende 45%, og han pillede flere gange pynten af KIF Koldings skytter.

- Det var nemt at stå bag drengene i dag. De dækkede godt op i forsvaret, så jeg fik mange af de skud, som jeg ønskede. Det var et sammenspil mellem forsvaret og jeg.

Udsigt til ’muren’ vakte begejstring

Selvom TTH-mandskabet kom foran med 10 mål i starten af 2. halvleg, slap hjemmeholdet ikke foden fra speederen.

Det skabte begejstring på tilskuerpladserne ,og Sander Heieren kunne dermed nyde udsynet til Actona Group Tribunen, hvor TTH Dragons og 200 elever fra Vedersø Idrætsefterskole jublede med. 

- Det var fedt at stå og se, hvordan de unge drenge og piger gik amok. Det virkede som en hel mur, der stod og heppede på os. Det var fedt, slutter Sander Heieren.

Den norske målvogter blev fortjent kåret til Man of the Match by Mr. Arthur efter kampen.

Personlig sponsor for Sander Heieren er

Forrige Næste