05.04.2024

Nederlag i SønderjyskE

Intensiteten og fighten fejlede ingenting, men den sidste skarphed manglede i SønderjyskE

Af Nanna Gantriis - Foto: Photo Overlund

Efter en lige start på kampen, trak SønderjyskE-mandskabet fra, og sikrede sig en 4-målsføring til pause.

Det ville TTH’erne lave om på, og derfor fightede holdet sig tilbage, så Kevin Gulliksen kunne udligne til 20-20 efter 40 minutters spil. Desværre fulgte herefter en periode, hvor SønderjyskE var i teten, hvilket skabte en ny føring til hjemmeholdet i Skansen.

Derfor ender det - trods masser af fight og vilje - med et nederlag på 28-31 til SønderjyskE

Opfordring fra Bjerre: ’Kom i hallen på onsdag’

- Vi står i lange perioder rigtig fint i forsvaret, men vi har problemer med at få omsat vores chancer til mål, udtaler Frederik Bjerre, som blev dagens TTH-topscorer med seks mål.

På onsdag venter en ny kamp - denne gang mod Skanderborg AGF hjemme i Gråkjær Arena, og Frederik Bjerre har en klar opfordring til folk i Holstebro og omegn.

- Sidst vi mødte Skanderborg AGF spillede vi en rigtig god kamp og sejrede med et stærkt hjemmepublikum i ryggen. Jeg håber, at folk vil komme i Gråkjær Arena og gøre det samme på onsdag.

SønderjyskE # TTH Holstebro 31-28 (13-9)

SønderjyskE:
Redninger: Julius Sten 14/39 (36%), Kasper Larsen 0/2 (0%)
Målscorer: Andreas Lang 10, Nicolaj Jørgensen 9, Morten Bjørnshauge 3, Alec Smit 3, Nikolaj Svalastog 2, Jacob Bagersted 2, Pelle Schilling 1, Oliver Eggert 1,

TTH Holstebro:
Redninger: Sander Heieren 9/32 (28%), Josip Cavar 3/11 (27%)
Målscorer: Frederik Bjerre 6, Nikolaj Enderleit 4, Johan Meklenborg 4, Nikolaj Markussen 3, Kevin Gulliksen 3, Christoffer Cichosz 2, Miha Zvizej 2, Thomas Damgaard 2, Magnus Bramming 1, Jonas Porup 1.

Antal tilskuere: 1802

Personlig sponsor for Frederik Bjerre er Struer Kleinsmedie

Forrige Næste