16.12.2023

Nørager inden lokalbrag: 'For min skyld må folk gerne hænge ind over rækværket i morgen'

Søndag eftermiddag er der lokalbrag i Gråkjær Arena, når vi møder Lemvig-Thyborøn Håndbold. Nicolaj Nørager giver seneste status og kommer med en opfordring her.

Af Nanna Gantriis - Foto: Photo Overlund

Søndag slutter vi håndboldåret 2023 af med et af sæsonens højdepunkter: Hjemmekamp mod naboerne fra Lemvig-Thyborøn Håndbold.

Nicolaj Nørager og holdkammeraterne er klar til opgøret og håber på, at der kommer tryk på i Gråkjær Arena.

- Det bliver med al sandsynlighed et intenst opgør. Det har det i hvert fald været i mange af de tidligere opgør, siger bagspilleren, og kommer med et tidligt juleønske:

- Vi vil rigtig gerne kunne holde jul med en sejr - både for klubbens og fansenes skyld. Så vi er meget opsat på at vinde i morgen.

Nørager med opfordring: ’Jo mere larm, jo bedre’

Når Lemvig-Thyborøn er på besøg, får stemningen ofte et ekstra nøk op i Gråkjær Arena - og det glæder Nicolaj Nørager.

- Jo bedre stemning der er i hallen, jo mere hjælper det os på banen. Så folk skal bare lave noget larm. For min skyld må folk gerne hænge ind over rækværket og skabe noget liv i hallen, siger han og tilføjer for god ordens skyld:

- Så længe det foregår sikkert og på en ordentlig måde, selvfølgelig.

Du kan stadig nå at købe billet til søndagens lokalbrag ved at klikke her

Personlig sponsor for Nicolaj Nørager er

Forrige Næste