Af Nanna Gantriis - Foto: Photo Overlund
Der var gang i nordmændene, da TTH-mandskabet slog Skanderborg AGF Håndbold på hjemmebane mandag aften.
Thomas Boilesen scorede seks mål på seks forsøg og lavede fire assists, hvilket har sikret ham en plads på Rundens Hold.
Heieren med sæsonens bedste målmands-MEP
I målet var Sander Heieren ualmindelig svær for SAH-spillerne at passere, hvilket ligeledes har givet ham en plads på Rundens Hold.
Heieren stod med en redningsprocent på 46, og hans overbevisende præstation resulterede i en MEP-score på 6,65. Det er nok til at passere sæsonens hidtil bedste målvogter-indsats, som Niklas Landin tidligere besad med 6,58 MEP.
Allerede i morgen skal Boilesen, Heieren og holdkammeraterne i ilden igen. Det sker på udebane mod Ribe-Esbjerg HH.
Personlig sponsor for Thomas Boilesen og Sander Heieren er Jespers Planteskole og Actona Group.