Af Nanna Gantriis
Ankelskaden pådrog Kevin Gulliksen sig, da hans nu tidligere klub Frisch Auf Göppingen spillede EHF Final4 i Flensburg den 27. maj.
Skadens omfang har gjort, at TTH Holstebro har taget initiativ til grundige undersøgelser. Scanninger har i den forbindelse vist, at en operation var nødvendig for at komme skaden til livs.
Kevin Gulliksen er derfor i dag blevet opereret hos Capio i Viborg, og der venter nu et genoptræningsforløb på 8-10 uger, inden TTH Holstebros nye profil kan få debut i Gråkjær Arena.
Cheftræner Atlason: Vi må finde andre løsninger
For klubben, og for klubbens nye cheftræner Arnór Atlason, kommer dette uheld på et yderst ærgerligt tidspunkt.
- Jeg er selvfølgelig ærgerlig over, at den skade Kevin pådrog sig i Tyskland holder ham væk fra vores opstart. Men jeg synes, det er mest ærgerligt for Kevin selv, fordi jeg ved, hvor meget han havde glædet sig til at komme i gang med træningen i TTH, siger Arnór Atlason om sin skadede spiller.
- Vores sundhedsteam vil sammen med den norske landsholdsstab sætte alt ind på at få Kevin hurtigt tilbage og i en endnu stærkere udgave. Men vi må forvente, at vi skal undvære Kevin i de første turneringskampe, og vi derfor må finde andre løsninger i opstarten, lyder det fra cheftræneren.
Kevin Gulliksen: Vil gøre alt for hurtig debut
Ny klub og skadet inden første arbejdsdag. Det er bestemt ikke den bedste kombination for 26-årige Kevin Gulliksen, der nu ser ind i en 8-10 ugers genoptræningsperiode.
- Jeg havde virkelig glædet mig til en god start i TTH Holstebro, og ville gerne bidrage til holdet fra start. Derfor gør det mig ondt, at jeg nu må sidde ude i opstarten og følge med fra sidelinjen. Omvendt er jeg glad for, at klubben har handlet professionelt og effektivt, så jeg hurtigt kunne blive opereret i Danmark og hurtigt kan komme i gang med genoptræningen. Nu handler det om at træne godt, så jeg snart kan få min debut i Gråkjær Arena.
Ligaspillerne møder ind til første træningsdag onsdag den 19. juli.
Personlig sponsor for Kevin Gulliksen er