18.07.2022

Sæsonen 22/23 er i gang!

Mandag markerede opstarten for TTHs ligaherrer, der indledte sæsonen 22/23 med løbetest og en tur i styrkelokalet.

Af Nanna Gantriis

Der var smil på læben og sved på panden, da TTH Holstebro mandag formiddag bød den nye sæson velkommen. Dagen startede med velkomst og vejning, inden turen gik til løbebanen. Her blev spillerne udsat for diverse løbetests, hvorefter et styrkepas i Gråkjær Arena sluttede træningen af.

De kommende uger skal nu bruges på at finpudse formen yderligere samt få holdet spillet sammen - både på og udenfor banen.

Forrige Næste