29.08.2022

Sæsonen skudt i gang med intens pokalkamp

Der var masser af dramatik og intensitet, da sæsonen blev skudt i gang med pokalkamp mod Mors-Thy Håndbold.

Af Nanna Gantriis

Mors-Thy kom bedst fra start, og især målvogter Rasmus Henriksen gjorde det svært for hjemmeholdet. 12 minutter inde var stillingen 2-6 i gæsternes favør, hvilket tvang TTH-mandskabet til at jagte Mors-Thy det meste af 1. halvleg. 

De hvidblusede holdt hovedet koldt, og efter 44 minutter kom første TTH-føring, da Frederik Tilsted scorede til 18-17. De resterende 15 minutter blev en ægte pokalgyser, hvor de to hold skiftedes til at være i teten. Til slut var det dog Mors-Thy der var skarpest, og derfor tager de blåblusede kvartfinalebilletten med hjem til Mors. 

- Det er ingen tvivl om, at det var et mål for os at vinde kampen i dag, og derfor er skuffelsen også stor lige nu. Vi arbejder os frem mod noget, der kan blive rigtig godt, men vi mangler stadig nogle steps endnu, sagde Jonas Porup efter kampen.

Kampens ’Man of the Match by Mr. Arthur” blev Christian Jensen.

TTH Holstebro # Mors-Thy Håndbold 24-27 (11-12)
TTH Holstebro:
Redninger: Josip Cavar 12/36 (33%)
Målscorer: Nikolaj Markussen 4, Miha Zvizej 3, Christian Jensen 4, Allan Damgaard 3, Frederik Tilsted 2, Jonas Gade 2, Dan Beck-Hansen 2, Magnus Bramming 2, Nikolaj Enderleit 2. 

Mors-Thy Håndbold:
Redninger: Rasmus Henriksen 13/37 (35%)
Målscorer: Nicolaj Spanggaard 7, Lasse Pedersen 5, Frederik Bjerre 5, Victor Norlyk 3, Tim Sørensen 2, Mads Thymann 2, Andreas Nielsen 1, Magnus Norlyk 1, Marcus Norrbrink 1.

Personlig sponsor for Jonas Porup er

Forrige Næste