29.09.2023

'SAMMEN OM' ny TTH-tøjkollektion

Et nyt tøjsamarbejde ser dagens lys, når TTH Holstebro lørdag den 7.oktober lancerer klubbens ny tøjkollektion sammen med den lokale Holstebro-virksomhed ID Identity.

Det nye partnerskab og tøjkollektion har fået navnet ”Sammen om TTH”, og vil udkomme med nyheder fire gange i sæsonen. Første kollektion indeholder fire elementer: Tre t-shirts og én sweatshirt.

Klubbens nye samarbejde med ID Identity er opstået, fordi begge parter ønsker at hylde fællesskabet om klubben og det sammenhold som fans, tilskuere, ungdomsspillere, sponsorer, frivillige, trænere og ligaspillerne deler.

”SAMMEN OM TTH”-kollektionen giver alle mulighed for at repræsentere TTH - både på kampdage og udenfor håndboldbanen.

Kollektionen vil indeholde styles med alt fra formelle prints til det mere afslappede outfit, som alle kan bære, i fritiden, i skolen, på arbejde, i gågaden, til afslapning og ferie.

Stolthed over lokalt samarbejde

- Det er med stolthed, at vi præsenterer dette samarbejde med ID Identity, som er en trofast partner for klubben, og som passer perfekt ind i samarbejdet. Det er en 7500 Holstebro-virksomhed, som er anerkendt for at lave produkter af god kvalitet. ID Identity og TTH deler samme ambitioner med denne kollektion: Vi vil hylde og styrke sammenholdet udenfor banen, siger TTH-direktør John Mikkelsen.

ID Identity er en kendt partner for TTH og for klubbens fans, tilskuere og sponsorer, da virksomheden tidligere har samarbejdet med klubben til enkeltstående fanaktiviteter.

ID Identity blev grundlagt i 1983, og er nu en kendt virksomhed med speciale i profil og fritidstøj til virksomheder, institutioner og organisationer.

Unikt fællesskab

For ID Identity er glæden stor over samarbejdet og initiativet fra klubbens side:

- Vi ved at det afgørende for at kunne drive en klub eller en virksomhed med succes, er fællesskabet og den sammenhøring, der ligger i at være SAMMEN OM noget. Derfor håber vi, at klubbens tilskuere, fans, sponsorer og ungdomsspillere vil tage rigtig godt imod klubbens nye tiltag, siger Thomas Husted, direktør hos ID Identity.

Se ”SAMMEN OM” kollektionen ved at klikke her

Den nye kollektion kan købes fysisk i Gråkjær Arena, fra lørdag den 7.oktober, når TTH Holstebro spiller mod topholdet Aalborg Håndbold kl. 16.10.

Forrige Næste