04.04.2024

Sander før SønderjyskE: ’Der skal gives fuld gas’

SønderjyskE er næste modstander, når Sander Heieren og holdkammeraterne tager turen til grænselandet. Og vores norske keeper har en opfordring til de fans, der tager med til Sønderborg.

Af Nanna Gantriis - Foto: Louise Boo

I morgen venter anden kamp i ligakvalifikationsspillet - denne gang er det mod SønderjyskE, som vi senest mødte den 23. marts.

Derfor er sønderjyderne frisk i erindringen hos Sander Heieren og holdkammeraterne:

- Sidste gang spillede vi fint angrebsspil, men havde udfordringer i vores forsvar. Derfor skal vi være mere fysiske og aggressive i forsvaret denne gang, analyserer målvogteren inden fredagens kamp.

- Vi er alle sammen yderst fokuserede på at komme væk fra 5. pladsen og har en stor motivation for at tage point i SønderjyskE.

’Må meget gerne bakke højlydt op’

Aggressivitet - i hvert fald aggressivitet mod trommerne og stemmebåndene - vil Sander Heieren også gerne se fra de fans og sponsorer, der tager bussen til SønderjyskE:

- De skal bare gi’ den fuldstændig gas, og de må meget gerne bakke højlydt op, opfordrer Heieren, der ikke er bange for at gå forrest, når det handler om at juble højt.

- Så håber og tror vi på, at vi kan give dem en spændende kamp.

Udebaneturen til SønderjyskE er blevet til i samarbejde med vores hovedsponsor, Vestjysk Bank. Du kan stadig nå at komme med bussen (bus + billet = 100 kr.) ved at klikke her.

Personlig sponsor for Sander Heieren er Actona Group

Forrige Næste