12.03.2024

Sikkert videre i Santander Cup

TTH sikrede sig avancement til 6. runde i pokalturneringen, da holdet vandt sikkert over Silkeborg-Voel tirsdag aften.

Af Nanna Gantriis

Der var inviteret til håndboldfest i Voel-hallen tirsdag aften, da Santander Cup’ens 5. runde skulle afvikles.

Med indløb, halspeaker, musik og masser af gåpåmod startede kampen med to ivrige hold - og mange mål til følge.

I midten af 1. halvleg tog Josip Cavar for alvor fra i målet, hvilket dannede grobund for en komfortabel TTH-føring inden pausen. 20-10 viste haluret efter 30 minutters spil.

I 2. halvleg var der spilletid til vores unge talenter Daniel Slot i målet og Mads Stensgård på højre fløj, som var hentet op fra U19-mandskabet. Sidstnævnte kvitterede med to mål, hvilket førte til stående applaus fra holdkammeraterne på bænken.

Sejren kom aldrig rigtig i fare, og derfor kunne de hvidblusede juble over en sejr på 41-24 og en billet videre i Santander Cup’en.

Silkeborg-Voel # TTH Holstebro 24-41 (10-20)

TTH Holstebro:
Målscorer: Frederik Bjerre 7, Nicolaj Nørager 7, Jonas Gade 4, Nikolaj Markussen 4, Sebastian Ørum 4, Christoffer Cichosz 4, Magnus Bramming 3, Thomas Damgaard 3, Jens Møller 3, Mads Stensgård 2.

Forrige Næste