Foto: Photo Overlund
God defensiv og skarp angrebsspil
Med en solid og hård defensiv satte TTH Holstebro sig hurtigt på kampen, hvor især første halvleg demonstrerede holdets styrke defensivt. Sander Heieren stod som en sikker sidste skanse med en redningsprocent på hele 41%, hvilket blev afgørende, da han i kampens slutfase leverede flere store redninger.
Defensiven spillede med en stærk fysisk tilstedeværelse, som gjorde det svært for SAH at finde løsninger. Offensivt bidrog William Aar (8 mål), Frederik Bjerre (6 mål) og Thomas Damgaard (5 mål) til at sikre 35 scoringer.
Mathias Smed fremhævede forsvarets betydning for sejren:
- Vi fik sat en rigtig god defensiv i første halvleg, og med det antal afslutninger, vi spillede os frem til, er 35 mål et flot resultat – så skal en håndboldkamp vindes.
Vigtig sejr efter tætte kampe
Efter to jævnbyrdige kampe var det tydeligt, at holdet havde brug for de to point:
- Det betyder rigtig meget for os. Vi har leveret gode præstationer i de seneste kampe, men at omsætte det til en sikker sejr og få point på kontoen, det var vigtigt – især mod et hold, vi regner med skal kæmpe med, udtaler Mathias Smed.
Den gode præstation afspejlede sig også i stemningen efter kampen:
- Der var en rigtig god stemning og høj moral. Mange spillere bød ind, og vi kan mærke, at vi er på rette vej, siger Smed.
Dragons og publikum skabte fantastisk stemning
Med stor opbakning fra TTH Dragons og det øvrige publikum var Gråkjær Arena en vigtig 8. mand denne aften:
- Personligt var det en af de bedste oplevelser stemningsmæssigt. Dragons formår virkelig at få hele publikum med, og vi drømmer om en udsolgt arena, når vi møder de danske mestre d. 19 oktober, afslutter Smed.
Personlig sponsor for Mathias Smed