Af Nanna Gantriis - Foto: Photo Overlund
Fuld plade mod Aalborg Håndbold, SønderjyskE, Fredericia og HC Midtjylland gør lørdagens modstander Skanderborg Aarhus til en af ligaens mest formstærke hold på nuværende tidspunkt.
Derfor ved Emil Jensen og holdkammeraterne også, at de får deres sag for i lørdagens udebanekamp:
- De er inde i en rigtig god stime og har fundet deres base. Spillere som Thomas Arnoldsen, Hákun Teigum og Morten Balling har ramt et godt toppunkt på det sidste, så det bliver en svær udekamp, siger Emil Jensen om Skanderborg Aarhus-mandskabet.
'Det skal nok blive en rigtig herrefight'
Jensen er dog langt fra klar på at lade de to point blive i Fælledhallen lørdag aften.
- Jeg synes også selv, vi er inde i en fornuftig periode. Det bliver formentlig to hold, der gerne vil løbe, og samtidig spille meget fysisk. Det skal nok blive en rigtig herrefight i morgen.
Der er gratis entre til kampen, så der er al mulig god grund til at støtte TTH Holstebro i Skanderborg lørdag aften. Hent dine billetter ved at klikke her.
Personlig sponsor for Emil Jensen er