Af Nanna Gantriis
Der var godt gang i Gråkjær Arena lørdag formiddag, da vi i samarbejde med JHF kreds 3 arrangerede inspirationskursus.
Her modtog mere end 45 trænere tips og tricks til trænergerningen - heriblandt målmandstræning, agility og mobilitet, vurderingsspil i fart og duelspil fra Søren Rasmussen, fysisk træner Thomas Graagaard, Allan Damgaard og cheftræner Søren Hansen.
Efter kurset spillede TTH-mandskabet første træningskamp i 2023, da Skive fH var på besøg.
Kampen endte 30-24 i TTH's favør, og der var ligadebut til Jens Kromann og Victor Holst-Hansen fra U19-mandskabet.