30.12.2024

Sven Ehrig skal opereres

En skade i venstre knæ betyder, at Sven Ehrig skal under kniven efter årets sidste kamp mod GOG. TTH Holstebros fløj ser frem til at komme tilbage på banen efter genoptræning.

I årets sidste kamp mod GOG måtte TTH Holstebros fløj Sven Ehrig desværre udgå allerede i første halvleg. Under et vrid i venstre knæ opstod der straks smerte, og Sven måtte hjælpes fra banen. En undersøgelse dagen efter viste, at han har pådraget sig en skade på den ene menisk, som kræver operation.

Klubbens fysioterapeut, Morten Graversen, forklarer:

- Undersøgelser dagen efter viste desværre, at Sven havde pådraget sig en skade på den ene menisk. Skadens omfang betyder, at Sven skal igennem en operation den 3. januar. Vi forventer desværre, at Sven er ude i to måneder.

Selvom situationen er frustrerende, er Sven Ehrig allerede fokuseret på sin tilbagevenden:

- Det er aldrig sjovt at få skader, når man gerne bare vil spille håndbold. Men jeg er fortrøstningsfuld og glæder mig allerede til at komme i gang med genoptræning og se drengene igen snart, udtaler Sven.

TTH Holstebro ønsker Sven rigtig god bedring.

Personlig sponsor for Sven Ehrig:

Forrige