Af Nanna Gantriis - Foto: Photo Overlund
Dagens træningskamp i Verl i Tyskland bød på flot spil og fight fra begge hold.
De to mandskaber fulgtes gennem hele første halvleg og kunne gå til pause ved stillingen 15-15 efter 30 indledende minutter, hvor begge hold fik prøvet forskellige forsvarskombinationer af.
I 2. halvleg var TTH i teten, og førte med tre mål efter 50 minutters spil - blandt andet via et godt 7-mod-6-spil styret af Johan Meklenborg.
Gummersbach kom dog stærkt igen i kampens afsluttende fase, og endte med at vinde spinkelt 30-29.
Nu venter en uges træning i Gråkjær Arena, inden ligaen fløjtes op mod KIF Kolding på udebane lørdag eftermiddag klokken 15.30
TTH målscorere:
Frederik Bjerre 8, Nikolaj Enderleit 5, Nikolaj Markussen 4, Johan Meklenborg 4, Christoffer Cichosz 4, Jonas Porup 1, Jonas Gade 1, Jens Møller 1, Magnus Bramming 1.