Af Nanna Gantriis
Der var mange gode præstationer i dagens kamp mod Mors-Thy, men ét navn strålede alligevel mere end de andre: Nikolaj Markussen.
Venstre backen var nærmest ustoppelig i dagens kamp, og med ni mål, fire assists og en MEP på imponerende 7,42 var Markussen et farligt bekendtskab for Mors-Thy-forsvaret:
- Jeg fik sat mine skud godt i starten af kampen, og da de så blev mere offensive i deres forsvar gav det muligheder for at spille mine holdkammerater gode, sagde Markussen efter kampen.
- Vi får mange afslutninger mod mål, især i 1. halvleg. Generelt set spiller vi meget afklaret og det kan ses på måltavlen, lød det efterfølgende.
Cavar: ’40 gode minutter gør udfaldet’
I den anden ende havde Josip Cavar flere gode redninger, som var med til at sætte kog under hjemmepublikum.
Specielt i slutningen af 1. halvleg var svenskerens præstationer med til at skabe plus på kontoen for TTH:
- Jeg er godt tilfreds med vores indsats. Vi spiller 40 gode minutter fra slutningen af 1. halvleg til midten af 2. halvleg, hvor vi har godt styr på Mors-Thy, og det gør udfaldet i dag, analyserede Cavar.
Næste hjemmekamp er fredag den 25. november, hvor vi afholder 2 krone kamp mod Nordsjælland Håndbold.
Udvalgte TTH-sponsorer betaler 2 kroner pr. tilskuer til dagens kamp - så tag din familie, venner og bekendte med til håndbold i Gråkjær Arena.
Hent dine GRATIS billetter ved at klikke her.
Personlig sponsor for Nikolaj Markussen og Josip Cavar er henholdsvis ID Identity og Linds.