13.04.2023

'Tøff' udebane venter Heieren & Co.

Fredag tager TTH-mandskabet hul på kvalifikationsspillet med en udebanekamp mod Nordsjælland Håndbold. Sander Heieren sætter ord på morgendagens udebanekamp.

Af Nanna Gantriis

Statistikken er lige efter de to første kampe: 1 sejr til Nordsjælland. 1 sejr til TTH Holstebro. Fredag skal sæsonens sidste kamp mellem de to mandskaber så spilles, når turen går til Helsinge-Hallen.

- Nordsjælland har slået store hold efter jul, og de har en ’tøff’ hjemmebane, siger Sander Heieren og henviser til den styrke, morgendagens modstander har vist på deres hjemmebane.

Hjemmesejre over Skjern og Skanderborg viser styrke

Fire kampe har Nordsjælland spillet på hjemmebane i 2023. To af dem har de vundet. Vel at mærke med Skanderborg Aarhus og Skjern Håndbold på modsatte banehalvdel. Derfor er der også stor respekt for neon-grønne fra Nordsjælland.

- Det bliver et svært opgør. Men hvis vi spiller kampen på vores præmisser, så tror jeg også på, at vi kan tage to point.

Kampen fløjtes i gang i Helsinge fredag klokken 19.00. Næste hjemmekamp er om en uge, når Mors-Thy gæster Gråkjær Arena.

Personlig sponsor for Sander Heieren er

Forrige Næste