Af Nanna Gantriis - Foto: Camilla Gylden Thomsen
De hvide spilletrøjer var fundet frem, og det samme var det høje intensitetsniveau, da TTH-mandskabet i eftermiddags spillede træningskamp mod Mors-Thy Håndbold i Nykøbing.
- Der blev gået til stålet! Så det var dejligt at se i en træningskamp, fortæller Søren Hansen, der havde en klar plan med dagens opgør:
- Vi går altid på banen for at vinde. Men i disse første træningskampe handler det også om at få afprøvet nye formationer og se, hvordan nye og gamle spillere fungerer sammen. Derfor valgte vi også at skifte på tid: Hver fløjspiller fik 30 minutter, Josip og Sander fik hver 30 minutter i målet og alle bagspillerne fik cirka lige meget tid på banen. På den måde fik alle mand en fair chance for at vise, hvad de kan.
Evaluering på uge 2: Gode erfaringer og fart i fødderne
Fredagens kamp markerer enden på træningsuge nummer 2 for TTH-mandskabet. Mandag trænede holdet med Sydkoreas landshold og spillede efterfølgende en træningskamp á 3x20 minutter. Her blev det til en ottemålssejr, mens fredagens kamp mod Mors-Thy endte med et knebent nederlag på 29-28.
- Jeg synes, vi har haft to lærerige kampe mod henholdsvis et løbestærkt og hurtigt sydkoreansk landshold og et dygtigt Mors-Thy-mandskab. I dag mangler vi noget finish i vores afslutninger, som skal forbedres, men ellers er jeg tilfreds med de erfaringer, vi har gjort os i de første to træningskampe, slutter Søren Hansen.
Næste træningskamp for TTH-mandskabet er fredag den 5. august klokken 14.30 hjemme i Gråkjær Arena. Her hedder modstanderen Lemvig-Thyborøn Håndbold.
Personlig sponsor for Søren Hansen er