23.04.2025

TTH jagter vigtige point i et åbent slutspil – og opbakningen fra fansene kan blive afgørende søndag i Fredericia.

Slutspillet lever: TTH klar til nøgleopgør i Fredericia

Slutspillet er i gang – og der er fortsat alt at spille for i den tætte pulje. Søndag aften gælder det anden runde, hvor TTH Holstebro gæster Middelfart Sparekasse Arena til et intenst opgør mod Fredericia HK.

Efter første kamp er blikket nu rettet mod nye point, og hos TTH er der ingen tvivl om vigtigheden af weekendens kamp:

 – Det er en meget vigtig kamp på søndag mod Fredericia. Vi vil gøre alt for at få to point på slutspilskontoen med retur til Holstebro. Vi har flere gange oplevet flot opbakning på udebane – det håber vi at mærke igen i spillertruppen, siger Thomas Damgaard.

Fredericia har gennem hele sæsonen vist styrke på hjemmebane, men TTH-truppen er opsat på at levere en stærk præstation og tage næste skridt i jagten på en semifinaleplads. Der venter en kamp med høj intensitet – og hver en detalje kan blive afgørende.

Kampen fløjtes i gang søndag kl. 18.00 i Middelfart Sparekasse Arena.

 Skal du med og støtte drengene? Køb billet til udebaneturen her

Jørgen Jensen Distribution A/S er personlig sponsor for Thomas Damgaard:

 

Forrige Næste