Af Nanna Gantriis - Foto: Photo Overlund
Landsholdsugen er overstået, og inden længe vender Arnór Atlason, Kevin Gulliksen og Sander Heieren tilbage til Gråkjær Arena.
Arnór Atlason og Island
Arnór Atlason fik debut som assistenttræner for det islandske landshold, da holdet vandt to gange over Færøerne i weekenden. Fredag sejrede islændingene 39-24, mens det lørdag var noget mere tæt. Her vandt Atlason & co. 30-29.
Kevin Gulliksen og Norge
Kevin Gulliksen var på hjemmebane, da der blev spillet Golden League-stævne i Norge. Her var der spilletid - og scoringer - til TTH’eren i kampene mod Holland og Spanien lørdag og søndag,
Sander Heieren og Norges rekrutlandshold
Sander Heieren og det norske rekrutlandshold gjorde rent bord i Sverige, hvor holdet mødte det ukrainske og polske landshold. Ukrainerne blev besejret 35-29, mens kampen mod Polen endte med en sejr på 34-27 - i øvrigt med en scoring fra Sander Heieren.
I disse dage vender de tre TTH’ere tilbage til Gråkjær Arena, inden der er kamp i herreligaen igen på torsdag.
Det er mod Fredericia og du kan komme med på udebanetur. Bestil din billet ved at klikke her.