Af Nanna Gantriis - Foto: Louise Boo
Glæde og ærgrelse er som regel to følelser fra modsatte ende af følelsesregistret.
Men her til aften følte TTH-spillerne formentlig begge ting: Glæde over at tage 1 point mod et af ligaens skarpeste mandskaber. Ærgrelse over, at man ikke fik begge point med.
Med både Enderleit og Bramming ude inden kampens start var mission klar for TTH-mandskabet: ”Stå sammen, og kæmp ALT hvad I har lært.” Og det gjorde Hansens tropper så sandelig.
Et solidt forsvar med Sander Heieren som en vigtig sidste skanse, et fint organiseret angrebsspil og et stærkt hjemmepublikum bar TTH-mandskabet frem og udfordrede Skjern-mandskabet.
Med 13 sekunder igen havde de hvidblusede muligheden for at tage begge point, men bolden ramte stolpen og derefter Christoffer Bonde i Skjern-målet. Derfor blev det en pointdeling i Gråkjær Arena her til aften.
”Man of the Match by Mr. Arthur” blev Frederik Tilsted.
TTH Holstebro # Skjern Håndbold 26-26 (13-14)
TTH Holstebro
Redninger: Sander Heieren 15/39 (38%), Josip Cavar 0/1 (1%)
Målscorer: Frederik Tilsted 6, Jonas Gade 5, Emil Jensen 4, Nikolaj Markussen 4, Christian Jensen 3, Miha Zvizej 2, Dan Beck-Hansen 1.
Skjern Håndbold
Redninger: 18/43 (42%)
Målscorer: Lasse Mikkelsen 6, Eivind Tangen 6, Emil Bergholt 4, Lasse Uth 3, René Rasmussen 2, Simen Pettersen 2, Oliver Norlyk 1, Alfred Jönsson, Jakob Rasmussen 1.