Af Nanna Gantriis
I styrkelokalet bliver der pustet, råbt og svedt. Vægtskiver ryger af og på stativerne og musikken spiller højt, mens TTH-spillerne færdiggører dagens styrkepas.
I den ene ende af lokalet står Miha Zvizej. Fordybet i en træningsbog og skribler løs.
- Jeg skriver mit træningsprogram ned. Så jeg kan sammenligne med tidligere på året og optimere min træning, siger stregspilleren med et smil.
På fødderne har han specielle sko til styrketræning, og ved siden af ham ligger to trekantede puder, han senere skal bruge til vægttræning - begge dele er i øvrigt ukendte genstande for klubbens pressemedarbejder. Men udstyret er langt fra tilfældigt, fortæller 34-årige Zvizej
- Når man bliver ældre, så finder man ud af, at ens håndboldkarriere har en udløbsdato. Jeg vil have mest muligt ud af årene, jeg har tilbage på banen, og det føler jeg, at jeg gør bedst ved at optimere min træning, min søvn osv.
”Man kommer kun så langt med talent”
…resten er hårdt arbejde, mener Miha Zvizej:
- Jeg plejer at sige, at 95% af ens succes er hårdt arbejde. De sidste 5% er talent. Det er ikke altid sikkert, at man når sine mål, men man får i hvert fald ikke mindre succes af at gøre sit bedste.
Nu skal han så forsøge at ’gøre sit bedste’ de næste tre sæsoner i Gråkjær Arena. Og den slovenske stregspiller er begejstret for faciliteterne på sin nye arbejdsplads.
- Vi har nogle meget optimale rammer her i Gråkjær Arena. Styrkelokalet ligger lige ved siden af hallen. Vi kan spise frokost i rummet ved siden af omklædningen de dage vi har dobbelt træningspas. Der er ingen undskyldninger for, at vi ikke kan arbejde hårdt nok - vi har det hele her, siger sloveneren og afslutter:
- Og her i opstarten har vi masser af tid til at træne. Vi taber ikke tid på vejen, fordi vi skal på lange udebaneture. Vi har tiden til at nørde og blive bedre.
Første officielle kamp for Zvizej og holdkammeraterne er den 29. august, når vi spiller ottendedelsfinale i Santander Cup’en mod Mors-Thy Håndbold.
Personlig sponsor for Miha Zvizej er